tirsdag den 22. september 2015

Blomkålsmuffins

Det må jo prøves, når man nu har et blomkålshoved liggende i køleskabet. 
Jeg fandt opskriften her, og må indrømme at de faktisk er blevet rigtig fine, og endda også dufter godt! 
Ved prøvesmagning kan jeg desuden konstatere at de (i hvert fald i lun tilstand) smager dejligt.
Nu vil det så senere i dag vise sig hvad børnenes dom bliver over de bagte grøntsager, der er listigt forklædt som muffins.

Et lille tip - jeg bagte fire ekstra muffins direkte i en siliconeform smurt med olie. Næste gang vil jeg helt sikkert bage dem allesammen på denne måde, da de har tendens til at sidde fast i papir-muffin formene og er derfor lidt besværlige at spise.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar