...på at lillepigen vågner fra sin formiddagslur, får jeg mig lige en gang ekstra morgenmad.
Det er vel tilladt når jeg fortsat agerer madforsyning til hende.
Græsk yougurt:
Så meget græsk yougurt (10%) du kan spise
Rabarbarkompot:
500 g rensede rabarber
150 g sukker
Korn af 1 stang vanilje + den tomme stang
Skær rabarberne i små stykker á ca. 1-2 cm. Kom rabarber, sukker, vaniljekorn og stang i en gryde og kog ved svag varme i ca. 10 min. Tag vaniljestangen op og afkøl kompotten. Hæld det i et lufttæt sylteglas og opbevar i køleskabet. Dette er en stor portion, så du kan også sagtens nøjes med at halvere opskriften, hvis du ikke vil lave så meget.
Honningristede gryn:
100 g ruggryn
100 g havregryn (finvalsede)
100 g havregryn (grovvalsede)
1 spsk smør
2-3 spsk flydende honning
Smelt smør og honning på en pande. Hæld grynene på panden og lad dem riste ved medium varme indtil de bliver let gyldne. Husk at røre i dem indimellem, og hav ikke en masse andet i gang, for de brænder let på, hvis du ikke holder godt øje med dem. Tag panden af blusset, og lad dem afkøle lidt inden du bruger dem.
Denne portion er stor nok til at du kan gemme lidt til de kommende dage - bare hæld dem i en lukket plastik eller glasbeholder.
Anret en skål med græsk yougurt, rabarbarkompot og top det med de ristede gryn.
Velbekomme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar